Om Alkalær

Jeg har glædet mig til at komme i gang med Alkalærs blog, og nu sidder jeg så her. Min fornemmeste opgave bliver at give dig et kig ind i Alkalær og ikke mindst et nærmere kendskab til Erik Vierø Hansen, som jeg er gift med.

Jeg håber at du vil finde mine beretninger både sjove, grænseoverskridende og ærlige. Sådan kan jeg bedst li’ det. Nu er du advaret, så lad mig starte. Hvor bedre end begyndelsen?

...

 

Måske ved du at det hele startede en ånsda. Det har Erik beskrevet i håndbogen Læsetrappen. I hvert fald var det en oplevelse i en indskolingsklasse hvor Erik vikarierede, der fik ham til at tage beslutningen om at lave et læsesystem der faktisk kunne lære alle at læse. Og det lyder jo meget tilforladeligt, og det endte det også med at være. Men … vejen var lang.

De første elever der blev udsat for SØDE ORD, gik i Sengeløse Skole hvor Erik arbejdede som dansklærer for at vi kunne betale vores hus. Eleverne lavede lister over lydrette ord – der fandtes intet materiale, ingen læsebøger, ingen mapper, ingen usb-nøgler, ingen QR-koder. Absolutely Nothing. Så eleverne lavede lister på store stykker papir. Jeg husker en dag Erik kom hjem og fortalte at en elev havde foreslået ordet ’globaldominans’ til listen. Det var da flot, og listen blev over efteråret længere og længere.

Endelig begyndte ”SØDE ORD – læs med lyd og lyst” at tage form. Forlaget Malling Beck påtog sig det betroede hverv at udgive herligheden. På det tidspunkt var skilsmisse oppe at vende sådan cirka 4 gange hver nat. Der sad Erik i husets mindste værelse og sagde mærkelige lyde indtil klokken 5 om morgenen, og hvis jeg skal være helt ærlig, var jeg ikke overbevist om nogen kommende succes.

Malling Beck blev de første der kastede håndklædet i ringen. Eriks ekstreme standarder for gennemført systematik og gennembearbejdninger kan tage pusten fra selv de stærkeste af os. Nuvel – vi sprang ferien over det år og købte rettighederne til værket SØDE ORD.

Erik er uddannet lærer og musiker. Han har i enhver forstand gode ører, og så er han pertentlig til fingerspidserne. Jeg selv kunne bidrage med et broget CV der rummer lidt af hvert – ejendomshandler, hyrde, kok, headhunter, iværksætter, ghostwriter, personalechef, kogekone, teambuilder, kantineleder, sælger, oversætter og det løse. ”Hvor svært kan det mon være at lave Alkalær?” spurgte vi os selv. I hvert fald ikke sværere end det var ikke at blive forældre. Det kunne vi ikke selv om vi arbejdede ihærdigt på det i mange år. Men børn fik vi mange af på flere andre måder.

Der var alle de private elever Erik underviste for at toptune Læsetrappen – og dem var der mange, rigtig mange, af. Og så var der Alkalærs læse-selv-bøger som vi havde en fest med at skrive.

Den første gang vi solgte 2 stk. BO SÅ EN KO, fejrede vi det med besøg på restaurant, så iskiosk … Og det blev vel til en underskudsforretning på lige godt og vel 800 kr.

Men vi kom efter det. 

Jeg bliver i skrivende stund klar over at det bliver for langt at fortælle dig om hele Alkalærs historie i et indlæg. Og i stedet for at skøjte hen over de hundrede af dejlige, frygtelige og sjove anekdoter der knytter sig til 20 år med Alkalær, vil jeg i fremtiden vinkle mine indlæg omkring en af vores mange udgivelser, en større beslutning, et radikalt vendepunkt, vores første app der blev til i Bangladesh, vores samarbejde med nogle af landets dygtigste illustratorer, hvorfor Erik blev til Eag og Anne blev til Madam-boss-sir og den slags. Alt sammen for overskuelighedens skyld.

Men det startede som sagt en ånsda.

Jeg håber at jeg har vundet din opmærksomhed, og så vil jeg ellers glad og muntert fortsætte med mine små anekdoter fra min plads, helt tæt på Alkalær og Erik.

 

Kærlig hilsen

Anne

Læs videre →